Bliv medlem

VIL DU VÆRE MEDLEM?

Fiskekortet er personligt og gælder for en sæson, d.v.s. fra 1. maj til 30. april. Prisen fastsættes af bestyrelsen for lystfiskerforeningen GEDDEN i samråd med bestyrelsen for I/S Hornbæk Vandværk.

Fordele ved medlemsskab
Hornbæk Lystfiskerforening “GEDDEN” har 2 både i Hornbæk Sø, til fri afbenyttelse for foreningens medlemmer. Nøgle til bådene kan fås ved henvendelse til formanden.

Derudover kan man frit tilmelde sig en række arrangerede foreningsture som feks. kuttertur på Øresund, stør ture, kyst ture m.m.

Adgang til både

Som medlem af Gedden får du - udover retten til at fiske i søen - også adgang til Geddens to både. Bådene ligger ved nordsiden af søen og kan frit benyttes af medlemmerne. Der er nøgler til bådene, årer, redningsveste m.m i årekassen, som er aflåst. Ønsker man at benytte bådene, kontaktes Gedden for udlevering af nøgle. Man sørger selv for at efterlade bådene, så de er sejlklar og for at aflåse tilbehør i årekassen.

Fællesarrangementer

I Hornbæk Lystfiskerforening Gedden afholdes der hvert år de traditionsrige fiskekonkurrencer i Hornbæk Sø. Derudover bliver der også arrangeret en række fisketure og arrangementer, hvor man som medlem kan deltage. Vi har som udgangspunkt en Put & Take-, Stør- og kuttertur på sundet, som man kan tilmelde sig, men der kommer også også andre mere impulsive ture f eks. på kysten. Der vil desuden blive arrangeret events som "Fang en fisk", hvor vi inviterer alle børn, der har lyst til at prøve at fiske, ned til søen, hvor vi står klar med grej og vejledning til børn og forældre.

Adgang til søen

Som medlem af Gedden får du fri adgang til fiskeriet i søen. Er du ikke medlem, skal du betale et dagskort. Det kan du læse mere om under "Bliv medlem". Åben ild er forbudt ved søen! Grill og affald sørger man selv for at fjerne (husk, at der IKKE er opsat skraldespande ved søen).

Gedden

Fang fællesskabet. Gedden - hvor passion for fiskeri blomstrer.

Nyd din fisketur

I Hornbæk Sø findes mange fiskearter og søen har mange gode, let tilgængelige pladser. Husk at værne om naturen og efterlad den, som da du kom. 

Overnatning er tilladt ved søen, men husk at respektere de omkringboende beboere, som har hus ned til søen.

Vi ønsker, at Hornbæk Sø skal være et godt fiskevand med en stor diversitet af fiskearter, så vær med til at bevare fiskebestanden og håndtere din fangst nænsomt og med respekt.

Vi har C&R (Catch and Release) på gedderne i søen og det er derfor ikke accepteret at hjemtage de gedder, du måtte fange. En gedde håndteres helst på en våd fangstmåtte og genudsættes hurtigst muligt, så snart et billede af trofæet er taget.

Her kan du købe Dagkort og medlemskab

Hornbæk Turistforening
Vestre Stejlebakke 2 A
3100 Hornbæk

Kontakt os på kasserer@gedden.nu 
for medlemskab

Seniorer

200/Kr.

Junior (13-18)

100/Kr.

Børn (0-12)

50/Kr.

Familie

350/Kr.

Dagkort

50/Kr.

Kontakt os

Formand Per Gørtz

Kasserer Christian Kuntz